Det kan hedde mange ting
Det er meget sjovt, at et så ret nyt forretningsområde i Danmark som netop søgeordsoptimering faktisk allerede har så mange betegnelser, som det er tilfældet. Både jeg og andre hører mange betegnelser for det stykke arbejde, der handler om at gøre hjemmesider højt placeret i Google, Live, Yahoo og andre søgemaskiner.
Lad os bare se lidt på nogle af dem:
-
Søgeoptimering er en klassisk betegnelse. Men egentlig er den jo ikke særligt rammende, for det er jo ikke søgningen på Google, der optimeres…
-
Søgeordsoptimering er lidt mere sjældent hørt. Men faktisk er den ikke helt skæv, for at optimere brugen af søgeord på hjemmesiden er jo en del af arbejdet.
-
Søgemaskineoptimering er nok den mest brugte betegnelse. Faktisk lidt misvisende rent sprogligt, for det er jo ikke søgemaskinen, der optimeres!
-
SEO er den engelske betegnelse og en forkortelse for Search Engine Optimization. Dermed lige så god eller mindre god som søgemaskineoptimering
-
Hjemmesideoptimering ses ofte skrevet i to ord - hjemmeside optimering. Den er i virkeligheden mere præcis end nogen af de andre, men kun sjældent hørt.
-
Google optimering må siges at være en erkendelse af denne søgemaskines totale dominans i markedet. Men god optimering er ikke kun til Google…
Der er uden tvivl andre betegnelser også, for blandt de mange gode søgemaskinefirmaer som Notabene, Concept Interest, Strategen, Synlighed og mange flere bruges ordene flittigt.
Uanset betegnelsen er det et håndværk, der udbydes af væsentligt flere end der magter det. Og med nogle gange alvorlige følger. Men det er en anden snak, som jeg ikke vil tage her.
Filed under: 1 | Mærket: google, optimering, seo